Arv og Skifte

HVAD SKER DER NÅR EN PERSON DØR?

Når en person dør, opstår der et dødsbo. Det kan bestå af den afdødes ægtefælle, barn, barnebarn og øvrige slægtninge samt testamentsarvinger. Det er disse personer, der skal sørge for at tage vare på afdødes ejendele og sørge for en vurdering af aktiverne, at betale afdødes eventuelle gæld og oprette proklama, udarbejde åbningsstatus og boopgørelse, samt sørge for at skiftet forestås. Der bliver lidt meget at tænke på.

 

En gang imellem er der ingen af arvingerne, der har mulighed, viden eller energi til at tage sig af alt det praktiske. Derudover kan man være nervøs for at skabe stor uenighed mellem arvingerne, når arven skal fordeles, og boet afvikles.

 

DENNE FOLDER:

Denne folder er en kort gennemgang af de væsentligste love og regler i forbindelse med skifte af et dødsbo.

 

DEN FØRSTE TID EFTER DØDSFALDET

Anmeldelse

Alle dødsfald skal anmeldes til sognepræsten på afdødes bopælssted, og ingen begravelse kan finde sted, før anmeldelse er sket. Anmeldelse af dødsfald påhviler de nærmeste pårørende. I praksis foretages anmeldelsen næsten altid af den bedemand, som afdødes pårørende har henvendt sig til.

 

Indkaldelse til skifteretten

Skifteretten indkalder snarest muligt de pårørende til et møde, hvor der bliver taget stilling til, hvordan boet skal behandles. Uagtet af skifteretten vejleder de efterladte, er det hensigtsmæssigt, at de efterladte forinden har gjort sig klart, hvilke muligheder der er.

 

Hvem bestemmer?

Indtil der er truffet beslutning om, hvordan boet skal behandles, er det skifteretten, som bestemmer over boets værdier. Arvingerne må derfor ikke disponere over afdødes indbo eller hæve penge fra afdødes bankkonti. Det er derfor vigtigt hurtigst muligt arvingerne imellem at få afklaret, hvorledes boet bør skiftes.

 

Første møde

Til første møde i skifteretten indkaldes normalt kun den/de personer, som er oplyst som nærmeste pårørende i anmeldelsen af dødsfaldet. Det påhviler herefter de pågældende at indkalde øvrige arvinger. På mødet i skifteretten skal det blandt andet afklares, hvem der er arvinger, og hvordan afdødes økonomiske situation ser ud. Hvis arvingerne straks efter dødsfaldet har rettet henvendelse til en advokat, bortfalder mødet i skifteretten.

 

Hvad med afdødes gæld

Bortset fra, når boet sluttes med boudlæg (begravelsesudlæg – efterlader sig intet udlæg) hæfter arvingerne altid for afdødes gæld. Der skal dog i samtlige andre skifteformer indrykkes et proklama i Statstidende. Efter annonceringen i Statstidende har kreditorer en frist på 8 uger til at anmelde krav i boet. Viser det sig der, at gælden overstiger aktiverne, kan arvingerne ”bakke ud”, hvorefter gældsansvaret bortfalder.

 

HVEM ARVER

 

a. Ægtefællen:

Afdødes ægtefælle er arving. Ægtefællen arver ½ af afdødes bo. Er der i et ægteskab almindeligt formuefællesskab, det vil sige ikke særeje, får ægtefællen i alt ¾ i arv- og såkaldt boslod (ægtefællens halvdel af fællesboet). De registrerede partnere arver efter samme regler, som gælder for ægtefæller.

 

b. Afdødes børn:

Disse arver ligeligt, uanset om de er fællesbørn eller børn fra et tidligere forhold. Er et af børnene afgået ved døden, da træder pågældendes børn i afdødes sted.

 

c. Afdødes forældre:

Afdødes forældre arver kun, såfremt afdødes ikke efterlader sig ægtefælle, børn eller børnebørn. Er en af forældrene afgået ved døden før afdøde (arvelader), arver den pågældende forælders børn, det vil sige typisk afdødes søskende, respektive søskendebørn (nevøer og niecer).

 

d. Bedsteforældre (onkler og tanter):

Disse arver kun, såfremt afdøde ikke efterlader sig hverken ægtefælle, børn, børnebørn, forældre, søskende eller søskendebørn. Er en af bedsteforældrene eller evt. begge afgået ved døden for afdøde, da arver afdødes fastre, mostre, farbrødre og morbrødre. Fætre og kusiner arver ikke.

 

e. Samlevere:

Disse arver ikke, ganske uagtet samlivets varighed, og om der i samlivet er fællesbørn eller ikke, medmindre der er oprettet testamente. Samlevere anses dog for under visse forudsætninger som begunstiget på afdødes forsikrings- og pensionsopsparinger – se under punkt 5.

 

f. Adoptivbørn:

Adoptioner før 1972: Afgørende for arvemæssige stilling er, hvad der står i selve adoptionsbevillingen, idet der før 1972 løbende er sket ændring af regler. For adoptioner før 1972 må det anbefales at søge professionel hjælp ved advokat. Adoptioner siden 1972: Adoptivbørn, der er adopteret fra 1. oktober 1972 og frem, ligestilles i enhver henseende med egne børn.

 

g. Børn født udenfor ægteskab:

Disse børn arver på lige fod med børn født i ægteskab, og de arver således begge forældre. For børn født udenfor ægteskab før den 1. januar 1938 er hovedreglen dog, at barnet ikke arver sin far eller dennes slægt, men dog moderen og moderens slægt.

 

h. Testamentsarvinger:

Afdøde kan ved testamente have indsat eksempelvis en samlever, eller andre, ligesom afdøde kan have ændret arvebrøkerne samt i øvrigt truffet bestemmelse om indboets deling etc.

 

HVORDAN BEHANDLES BOET: DE IKKE SKIFTEDE BOER:

Ikke alle boer skal skiftes. I ca. halvdelen af boerne er et skifte ufornødent, idet disse boer enten kan afsluttes ved et såkaldt boudlæg (begravelsesudlæg), ægtefælleudlæg eller uskiftet bo.

 

a. Boudlægget (begravelsesudlæg – "Efterlader sig intet"-udlægget):

Er der i boet ikke nettoaktiver udover kr. 36.000,00 (2009) efter at begravelsen, herunder gravstedsvedligeholdelse, boets behandling og gæld der er sikret ved pant eller lignende, er betalt, skal et skifte ikke foretages.

 

Boet skal i stedet afsluttes med det såkaldte boudlæg. Dette medfører, at den som dækker udgifterne ved begravelsen og ryddeliggør afdødes bolig får alle afdødes aktiver.

 

Boudlægget sker til typisk afdødes nærmeste efterladte. Dette behøver ikke at være familien, idet skifteretten ved sin vurdering af, hvem der har ret til boudlægget lægger vægt på, hvem der stod afdøde socialt nærmest.

 

Boudlæg kan også ske til den institution, som afdøde har haft tilknytning til, eller evt. til kommunen, såfremt det er kommunen, som skal betale for begravelsen.

Udlægsmodtagerne skal ikke betale boafgift (arveafgift).

 

b. Ægtefælleudlægget:

Ægtefælleudlægget gælder, som navnet antyder, for ægtefæller, registrede partnere samt for samlevere, der har oprettet det såkaldte udvidede samlevertestamente.

 

Alene ovennævnte personkreds har ret til det såkaldte ægtefælleudlæg.

Såfremt værdien af afdødes nettoformue, sammenlagt med ægtefællens nettoformue ikke overstiger kr. 600.000,00 (2008) kan ægtefællen få boet udlagt uden skifte. Eventuelle andre arvinger får ingenting. Beløbet reguleres i henhold til nettoprisindekset.

 

I beregningen af 600.000 kroners-udlægget indgår værdien af de forsikringer / pensionsordninger, som længstlevende får udbetalt i anledning af førstafdødes død.

 

Ægtefællen / den registrerede partner skal ikke betale boafgift, heller ikke af forsikringssummer og pensionsopsparinger, der kommer til udbetaling i anledning af dødsfaldet. Samlevere, der har oprettet udvidet samlevertestamente skal betale boafgift af sådanne forsikringer og pensionsopsparinger.

 

c. Uskiftet bo:

Den efterlevende ægtefælle kan – såfremt boet er solvent – det vil sige at værdien af aktiver overstiger værdien af passiver – overtage fællesboet til hensidden i uskiftet bo med fællesbørn. Et skifte er herefter ikke fornødent, og ægtefællen indtræder blot i afdødes aktiver og passiver.

 

Efterlader afdøde sig særbørn, skal disse meddele samtykke, såfremt længstlevende ønsker at hensidde i uskiftet bo. Med fuldstændigt særeje kan der ikke hensiddes i uskiftet bo.  Der skal ikke betales boafgift (arveafgift).

 

Der bør ikke hensiddes i uskiftet bo, uden at man har fået undersøgt, hvorvidt boet evt. kan udlægges efter 600.000 kroners reglen, idet dette er at foretrække, og der bør heller ikke hensiddes i uskiftet bo, forinden der er beregnet, hvad et skifte vil indebære af betaling til børnene.

 

Det bemærkes i den forbindelse, at der er en række ulemper ved at hensidde i uskiftet bo, herunder at testationskompetencen indskrænkes med halvdelen, at rådigheden i levende live ikke er helt fri og videre, at der, såfremt længstlevende ægtefælle ønsker at gifte sig på ny, skal skiftes med børnene.

 

Det bør under alle omstændigheder overvejes at søge juridisk assistance hos advokat for rådgivning, inden beslutning om uskiftet bo træffes.

 

DE SKIFTEDE BOER:

Der kan skiftes på 3 forskellige måder, nemlig det såkaldte forenklede private skifte, det egentlige private skifte samt behandling ved bobestyrer.

Er boet solvent og er i hvert fald en af arvingerne myndig og solvent, opfylder boet betingelserne for privat skifte.

 

d. Privat skifte:

Ved privat skifte forestår arvingerne selv skiftet. Arvingerne skal med andre ord udarbejde de relevante opgørelser til skattevæsen og skifteret, herunder drage omsorg aktiverne afhændes / arveudlægges, eksempelvis bil og fast ejendom.

Arvingerne kan vælge at gøre dette selv, og det vil da være praktisk, at arvingerne meddeler fuldmagt til én af arvingerne, der herefter har ansvaret og arbejdet med at få boet behandlet.

 

Arvingerne kan også antage en advokat, og arvingerne skal da udstede fuldmagt til advokaten. I givet fald bortfalder mødet i skifteretten.

 

Arvingerne, uagtet om de har antaget en advokat til at forestå skiftet, bevarer under skiftet bestemmelsesretten. Der skal inden 6 måneder efter dødsfaldet udarbejdes en åbningsstatus til skifteretten.

 

Videre skal der - senest 1 år efter dødsfaldet – indleveres en boopgørelse, der viser hvad afdøde efterlod sig pr. dødsdagen, hvad der er anvendt af midler i boet til eksempelvis gravstedvedligeholdelse, salgsomkostninger, ejendom, advokatomkostninger etc., og hvad der er i behold på den i boopgørelsen valgte skæringsdag.

 

Af det herefter fremkomne beløb skal der beregnes boafgift, og der skal ske fordeling af arven. Det må anbefales, at man forinden det besluttes, at en af arvingerne skal forestå det private skifte, at der søges advokatbistand til afklaring af, hvorvidt et privat skifte foretaget af arvingerne er tilrådeligt. Der kan være alvorlige skattemæssige problemer, og der kan opstå betydelig risiko for at betale for meget i boafgift (arveafgift) samt eventuel skat, herunder især ejendomsavanceskat.

 

e. Forenklet privat skifte:

Det forenklede private skifte er i realiteten identisk med et egentligt privat skifte, bortset fra, at arvingerne ikke behøver at indlevere en boopgørelse til skifteretten. Betingelsen for forenklet privat skifte er, at der i boet ikke skal betales boafgift. Også ved de forenklede private skifter, specielt når der i boet er en fast ejendom, er der mulighed for at begå alvorlige fejl, der kan få en betydelig negativ skattemæssig konsekvens.

 

Også ved disse skifter må det således anbefales at søge advokatbistand.

 

f. Behandling ved bobestyrer:

Er et bo insolvent, det vil sige passiver overstiger aktiverne, skal boet undergives behandling ved bobestyrer. Kan arvingerne ikke enes om et privat skifte, skal boet undergives bobestyrerbehandling.

 

Er ingen af arvingerne myndige, skal boet undergives bobestyrerbehandling. Har afdøde ved testamente indsat en bobestyrer / executor, skal boet som hovedregel behandles af denne af afdøde indsatte bobestyrer / executor.

 

Det er bobestyreren der behandler boet, det vil sige udarbejder de relevante opgørelser etc. Typisk vil bobestyreren indkalde arvingerne til et bomøde, hvor boets nærmere behandlingsmåde drøftes.